BJERG-, JORD-, FRA-LUFT-, SØVANDS- OCH UDELUFTVARMEPUMPER Varmepumper betegnes efter hvorfra de henter varme. En bjergvarmepumpe tager altså varme fra bjerget (egentlig det vand som risler i bjergets sprækker) mens en udeluftvarmepumpe henter varme direkte af luften udendørs (og af udeluftens fugtighed vid Octopus ispinde). Den principielle forskel mellem hvorfra varmen tages er den temperatur varmekilden bruger. I en bjergvarmepumpe som tager varme fra rindende vand i sprækkerne, holdes temperaturen altid over 0 grader. Om imidlertid når vandstrømmen er mindre, kan vandet fryse og isen som dannes isolere så varmeoptagelsen bliver dårligere. En grundvandspumpe med tilstrækkelig gennemstrømning i brønden risikerer ikke dette. For en jordvarmepumpe er det altid sådan at jorden (vandet) fryser og den fungerer altså på lavere niveau i slutningen af en fyringssæson. Det samme gælder for søvandspumper, hvis ikke søvandet cirkulerer. Udeluftvarmepumper er naturligvis stærkt afhængig av udetemperaturen, og dens effekt synker kraftigt ved lave udetemperaturer. Det er derfor væsentligt at forstå, at med en udeluftvarmepumpe kan man spare en hel del energi, men når det er rigtig koldt skal der være adgang til tilskudsvarme i form af et fyr, elpatron el. lign. I praksis gælder det også for andre varmepumper end udeluftvarmepumpen, mens det ikke er økonomisk optimalt at dimensionere en varmepumpe (af hvilken slags det måtte være) for det maksimale varmebehov. Som almen tommelfingerregel gælder at varmepumper dimensioneres for 50 - 60 % av det maksimale varmebehov og det rækker til 80 - 90 % af det årlige energibehov for opvarmning.