Varmebehov Et beboelseshus’ energibehov består af tre dele: opvarmning, varmt vand i hanerne og elektricitet til husholdningen. Med hensyn til det varme vand skal man regne med et behov på 3.500 – 4.500 kWh pr. år afhængig af familiens størrelse, hygiejnevaner o. lign. (4000 kWh modsvarer ca. 75.000 l varmt vand dvs. ca. 200 l pr. døgn). Mere om varmtvandsenergi i et særligt afsnit. I husholdninger (el til belysning, komfur, TV mm) regner man normalt med 4.500 – 5.500 kWh pr. år i et mindre hus, men variationerne kan være store. Har man f. ex. en fryser (specielt af ældre model) kan forbruget af elektricitet være større. På samme måde kan bare et ventilationssystem med mindre gode fläktar betyde et elforbrug der er 1.500 – 2.000 kWh pr. år. Et nybygget mindre hus (opført efter de lovmæssige byggereglementer) har et opvarmningsbehov på 9.000 - 10.000 kWh pr. år, ca. 2.500 kWh pr. år til opvarmning af ventilationsluften. Resten er såkaldt transmissionstab, dvs. den varme som forsvinder gennem gulv, tag, vægge, vinduer og døre. Ældre mindre huse er ofte dårligere isoleret og genbruger ofte heller ikke ventilationsvarmen. Da kan opvarmningsbehovet let stige til det dobbelt eller mere, til 20.000 - 25.000 kWh pr. år. I større huse er det ikke usædvanligt at varmebehovet er både 30.000 og 40.000 kWh pr. år. Grunden og stedet hvor huset er opført spiller selvfølgelig også en rolle. I Kiruna er varmebehovet ca. 60 pct. større end for et tilsvarende hus i Malmø. Har man olieopvarmning, skal der også tages hensyn til hvordan fyret virker. 1 m3 fyringsolie giver ca. 10.000 kWh, men på grund af tab ved forbrændingen kan man højst regne med 7.000 kWh pr. m3. Således skal et hus med et 14.000 kWh opvarmningsbehov bruge 2 m3 fyringsolie, men kan klare sig på 14.000 kWh el ved elvarme. Der er forskel på en bygnings behov for at købe energi til opvarmning og på tabet ved det. Varme fra husholdningen, mennesker i huset og solvarme er betydelige poster i bygningens totale energibalance. Denne gratis varme betyder i ældre huse mindst 15 % forskel mellem købevarme og bygningens varmetab, og i nye huse (med bedre isolering og varmegenindvinding) mindst 20 %, i ekstreme tilfælde med store sydvendte vinduer op til 25 %. Med et gulvvarmesystem, hvor vandet i gulvslangerne cirkulerer kontinuerligt året rundt, kan man opnå en endnu højere procentsats ved at tage varme fra rum, som opvarmes af solen (hvor gulvet fungerer som optager af varme) og føres over til andre rum. Denne såkaldte omfordeling (som ikke kun gælder solvarme) kan mindske behovet for at købe varme med 10 – 15 % eller mere. En bygnings speciffikke varmebehov angives normalt som behovet for 1 grads temperaturforskel mellem inde- og udetemperaturen. For et moderne hus på 110 - 120 m2 er det specifikke behov for transmission ca. 70 W/K, dvs. der skal 70 W til for at holde temperaturen 1 grad højere indenfor end udenfor, altså 70 * 40 = 2800 W, hvor der er 40 graders forskel mellem inde- og udetemperaturen. For ventilationsluften er det specifikke behov 25 W/K, hvis man har varmegenindvinding, ellers 50 W/K. Dertil kommer at der går yderligere 5 W/K tabt ved lufthuller i utætte vægge mm, hvis ventilationssystemet er uhensigtsmæssigt udformet (se desuden afsnittet om ventilation). Totalt er det således omkring 100 - 125 W/K i moderne huse. I ældre huse kan det specifikke behov være meget større. Man kan selv meget enkelt orientere sig om sit specifikke varmebehov, hvis man har elvarme, se særskilt afsnit. Det totale energiforbrug i en bygning beror ikke kun på husets forudsætninger, men ofte også i meget høj grad på hvordan bygningen anvendes, dens ekstra varme og beboernes vaner. Derfor er det af stor betydning at man kender til bygningens specielle varmebehov, når man udregner energikalkuler eller beregner af energisparepotentialet. Særlig ved dimensionering af varmepumper er det vigtigt så nøjagtigt som muligt at kende det specifikke behov for at kunne vælge den optimale størrelse på varmepumpen. Læg mærke til at det aldrig er god økonomi at vælge en for stor varmepumpe.